Lukas’s venstre øre gør ondt igen – øv. Han kom over til os, da han vågnede, og vi fandt Panadol’erne købt i Sri Lanka frem. Vi havde ellers lige i går talt om, at det faktisk næsten ikke kunne mærkes mere, at han heller ikke havde problemer på flyturene her til Maldiverne og han derfor ikke har haft brug for hverken smertestillende eller næsespray de sidste to dage.
De smertestillende så ud til at have effekt, så efter morgenmaden gik jeg som planlagt til min “welcome-massage” 9.30, mens de andre gik tilbage til værelserne og blev klar til family boat trip med afgang kl. 10. Jeg nåede at blive færdig med min massage tids nok til at kunne følge de andre ned til båden og vinke, da de lagde ud. Deres snorkel-udflugt ville tage cirka 2,5 time, så jeg kunne forvente dem retur omkring halv et.
Jeg startede med at skylle Lukas’s nyeste investering op, en Kuredu, Maldiverne t-shirt. Derefter gik jeg en tur fra stranden på nordsiden, hvor vores to “Bonthi Beach bungalows” ligger og så mod vest i vandkanten. Min plan var at gå hele vejen rundt om øen, men det kunne jeg ikke nå, når jeg havde lånt Frederikkes kamera og derfor også havde travlt med at fotografere.
Da jeg var nået halvvejs rundt om midt på sydsiden, hvor anløbsbroen for vandflyvere og både er, så passede det med at klokken var tyve over tolv og jeg satte mig derfor og ventede på, at de fire kom retur fra deres undervandseventyr.
Det havde været en god tur, og de havde set mange forskellige fisk og også en enkelt skildpadde. Desværre var det blevet værre med Lukas’s øre, så han og jeg gik hurtigt af sted for at komme til lægen, som den søde kvindelige snorkel-guide havde anbefalet. Klinikken var lukket 11.30 og åbnede først 17.30 igen, så vi gik i stedet tilbage til værelserne så han kunne få nogle flere panadol’er og noget næsespray.
Kl. 13.30 var vi næsten alle klar til frokost, bortset fra Lukas, som var faldet i søvn, og ikke ville have frokost, men bare have lov til at sove videre. Efter frokosten gik Frederikke, Nikolaj og Henrik i baren for at se om poolbordet var ledigt, og jeg gik retur til Lukas, som stadig sov, hvilket han gjorde. Poolbordet viste sig at være optaget, så i stedet havde Frederikke, Nikolaj og Henrik spillet bordtennis, og bagefter havde Frederikke og Nikolaj spillet skak, mens Henrik havde fået sig en lille lur på en bænk ved siden af skakspillet, fordi han var blevet lidt svimmel, og heldigvis kunne et hvil afhjælpe svimmelheden.
Desværre var hverken et hvil eller en lang lur nok ift. Lukas ørepine. Da han vågnede var det tydeligt, at de smertestillende ikke hjalp nok mere, og halv fem kunne Lukas slet ikke overskue, at der stadig var en time til at lægeklinikken åbnede, fordi han havde så ondt. Jeg fik overtalt Lukas til at tage noget ibuprofen også, og så gik jeg i receptionen for at undersøge, hvad en konsultation hos lægen kostede, for Henrik og jeg havde kigget på betingelserne i rejseforsikringen, og vi kunne lige så godt udnytte ventetiden indtil kl. 17.30 med at få styr på, hvordan vi skulle forholde os. I klinikkens åbningstid koster en konsultation $60 + hvad medicin der nu måtte blive ordineret, så vi blev enige om, at det godt kunne betale sig at ringe til vores rejseforsikring i Danmark og melde, at vi havde brug for assistance pga. sygdom. Forsikringen var umiddelbart enige med os, heldigvis, og halv seks, da klinikken åbnede, stod vi klar, og lægen stillede hurtigt diagnosen otitis externa. Lukas har øregangsbetændelse, ikke kun i venstre øre, hvor det helt klart var værst, men også i højre øre. Om der også er mellemørebetændelse i venstre øre kunne ikke afgøres, da øret var godt stoppet til med snask. Lægen havde et kamera, så vi kunne kigge med inde i øret. Lukas fik nogle øredråber og vi fik en plan for opfølgning torsdag, da lægen ikke på nuværende tidspunkt kunne afgøre, om øredråber var nok, eller og en antibiotikakur i tabletform også bliver nødvendig.
Kombinationen af paracetamol, ibuprofen, en lang lur og så måske øredråberne gjorde, at Lukas virkede glad igen, og vi gik alle fem ned på stranden ved vores hytter. Lukas begravede Nikolaj i sandet, så kun hovedet og tæerne var synlige, og vi kiggede lidt på de mange flotte skaller og stykker af koralrev i strandkanten og i vandkanten var der rokker, hajer og så så vi også en fiskestime, det hoppede op ad vandet.
Efter endnu en lækker omgang buffetmad gik vi i baren og spillede kort. Der var krabberæs 21.30, men lige inden blev vi enige om at gå tilbage til værelserne, fordi det nok ville være et længere indslag sådan som med pool-golfen den første aften. Nikolaj og Lukas byttede plads, så Lukas var tæt på os, hvis ørerne skulle drille i løbet af natten, og inden vi faldt i søvn fik vi en hyggelig Snapchat med tre skøre, dejlige billeder fra de to rødder nr. 413.

[/fusion_text][fusion_text]