Lukas har ikke sovet godt i nat. Allerede inden midnat vågnede han pga. smerter til trods for, at han havde fået både øredråber,  næsespray, paracetamol og ibuprofen kl. 22. Så jeg lavede et hjørne til ham ud af to stoleryghynder, tre hovedpuder (Henrik og jeg havde heldigvis fået to hver) og så nogle pyntepuder, så han kunne sidde op og hvile/sove, og fra cirka halv to til klokken seks lykkedes det ham at falde i søvn og få sovet. Da han vågnede igen klokken seks fik han straks både smertestillende og øredråber – håber at de snart virker, så ikke det skal gøre lige så ondt i nat.

Efter morgenmaden gik Lukas og jeg til lægen igen, og fortalte om hvordan natten havde forløbet samt at Lukas nu har fået en fornemmelse af ikke at kunne åbne kæben og tygge som han plejer. Lægen gav Lukas en skrap penicillin-kur og så skal vi komme igen i morgen aften til revurdering.

Mens vi plejede Lukas indendørs i nr. 417 med blandet off-line film på iPad’en som forsøg på afledning fra smerten så tog Frederikke Niko med til poolen og Henrik joinede dem kort efter.

To minutter i middagslukketid 11.30 konsulterede vi lægen igen for at høre om der var noget andet smertestillende Lukas kunne få, for han havde igen voldsomme smerter. Vi fik skiftet ibuprofen’en ud med at andet NSAID-præparat, som Lukas så måtte tage næste gang to timer senere.

Da vi gik til frokost lidt over et havde Lukas god effekt af paracetamol’en og kunne spise lidt bedre end ved morgenmaden. Der var amerikansk tema, så der var blandt andet hotdogs, pommesfritter – og i morges amerikanske pandekager.

Frederikke har besluttet, at hun skal have optimalt udbytte af, at solen skinner i dag, så udover at være ved poolen før frokost så har hun nu rykket en solseng ned til strandkanten, så hun kan mærke den svalende vind og nyde havet, mens hun slikkede sol.

Da siestaen var slut gik Lukas, Nikolaj, Henrik og jeg ud til Kuredus vestligste punkt – en eksotisk udgave af Skagens “grenen”, hvor bølgerne slår ind fra begge sider. Vandtemperaturen er simpelthen bare så skøn og vandet endnu mere flot i dag i solskin end i går, hvor det var overskyet.

Midt imens drengene og jeg var ved at skylle saltvandet af os på vores lækre udendørs badeværelse, så ringede min telefon og Henrik talte med rejseforsikringen om status på Lukas’s sygdom og hvad vi havde brug for assistance til. Vi føler os heldigvis i gode hænder hos lægen her, så vi har umiddelbart sagt nej tak til tilbuddet om tale med en dansk sygeplejerske.

Alle tre hankøn forenede kræfterne omkring et spil på iPad’en og havde travlt med at opgradere kokosnødkanoner og kirsebærbomber, dræbe zombier med stød, bruge ultimativ på bønne og meget andet mens jeg skyllede badetøj op og skrev til feriebloggen.

Det har været skønt vejr i dag, så Henrik og jeg blev enige om, at vi måtte se solnedgangen fra strandkanten ved vores bungalow. Nikolaj gjorde os med selskab og det var et smukt syn, selvom der var nogle skyer, som også ville være med. Det var også super hyggeligt, og Nikolaj var i vældigt hopla, tog tilløb, hoppede og vrikkede om på sin højre ankel, da han landede i sandet. Øv altså – to drenge, som har ondt. Henrik bar ham hen til huset, hvor vi forsigtigt fik vasket sandet af og fik givet ham en bandage på.
Henrik bar ham på skuldrene, da vi skulle af sted lige efter for at spise aftensmad, men da vi skulle retur gik vi i receptionen og spurgte om ikke vi kunne få et lift med en af deres fine små “golfbiler”.
Frederikke var frisk på at assistere Nikolaj, hvis han skulle op og tisse, så vi ændrede ikke på, at Lukas fortsat sover hos os pga. hans øregangsbetændelse.
Inden sovetid