Onsdag d. 28. marts
Berglind slap for endnu en morgenflyvning, og efter hun havde kørt Maggi på job i Reykjavik kunne vi lidt før frokost tage på sightseeing i nærområdet, Reykjanes-halvøen. Første stop var lige rundt om hjørnet, hvor vi samlede Christjan, Lukas og Nikolaj op. De havde været af sted for at spille fodbold. 
Næste stop broen mellem de to kontinentalplader. Dernæst de varme kilder ved Gunnuhver (“Gun-nu-kvær” med rul på r’et). 
Herfra måtte vi køre i hver vores retning, for Berglind skulle retur for en kort bemærkning, da Christjan havde en tid hos frisøren. 
Videre på egen gjorde vi første stop bare lige en spytklat fra Gunnuhver, hvor det smukke hvide Reykjanesviti fyrtårn tronede på en bakketop, og bag dette fyrtårn helt ude ved vandet lå Valahnúkur lavaklippebjergsformation. Ungerne blev i bilen, men Henrik og jeg var ude at se bjerget og de enkeltstående klippespir i vandet på lidt tættere hold. Cirka 15 km længere ude i vandet i horisonten kunne man også se den 77 meter høje, stejle klippe Eldey, hvilket betyder ild-øen. Da vi nåede næste sight, Krimbetill lavaklippesø, sov Nikolaj, og Lukas ville ikke med ud at kigge, så det var bare os tre ældste. Utroligt smukt og fascinerende at se bølgerne slå ind over klipperne og se både den store og den lille klippesø gang på gang blive fyldt helt til randen. Tilbage i bilen sov Lukas nu også. Vi kørte lidt videre øst på langs kysten, og gjorde et kort stop i Grindavik, hvor vi provianterede vand og nødrationer i Netto. Bedst som vi var blevet velforsynede og klar til at “overleve” indtil vi kunne nå hjem og spise frokost, så fik vi et rigtigt godt tilbud af Berglind på messenger. De var færdige hos frisøren og hun skrev “Skal vi møtes i Sólbrekkuskógur ca.5-10 min. fra Grindavík og grille pølser? Jeg kan løbe inn og købe det nu.” Vi takkede selvfølgelig ja til det dejlige tilbud og fandt på Berglinds anvisning og ved hjælp af google maps frem den lille plet i udkanten af Sólbrekkuskógur, hvor vi nød forårssolen, grillede og spiste hotdogs og afslutningsvist var alle seks unger på påskeæggejagt.  
Herefter kørte vi retur til Njardvik for en kort bemærkning – egentlig kun for at hente badetøj – for aftenens program stod på sushi på Berglind og Maggis yndlingssushi-sted, Sushi Social, i Reykjavik og så Den Blå Lagune. På vej mod Reykjavik og resten af aftenen kørte vi i drengebil og pigebil, og Maggi tog sig en pause fra jobbet, så han også kunne være med til at spise sushi, så ham samlede drengebilen op ved en Bonus i Kopavogur, en forstad til Reykjavik. Efter anderledes, lækker sushi – islændinge foretrækker ekstra ris i deres sushi, og så havde de en, der hed “volcano” – sagde vi farvel til Maggi, der skulle tilbage på job på Harpa, og så kørte vi i den blå lagune. Siden vi var der sidst var stedet vokset både i antal kvadratmeter og popularitet, så det ikke længere er muligt at komme ind uden forud-bookede og -betalte billetter, og prisen er også vokset. En voksen koster 8990 ISK, hvilket svarer til 550 DKK, men heldigvis er børn under 14 år gratis, og det ER bare en kæmpestor oplevelse. Skøn måde at slutte dagen af på. Da vi var hjemme igen cirka kvart over elleve sov de to mindste sødt på bagsædet i drengebilen.